Monky Tonky Land
Slip ungerne løs i det sjove og børnevenlige Monky Tonky Land, hvor der er nok underholdning for børn til en hel eftermiddag! Monky Tonky Land ligger i Lalandias feriecenter, og her er der børneaktiviteter, som børnene vil huske mange år fremover. Lad dem bygge fantasihuse i LEGO®-rummet, kravle til tops i klatrejunglen, grave efter guld, køre moon cars, eller deltage i ansigtsmaling, bolsjekogning eller bollebagning. På 1. sal ligger sanserummet for de mindste, hvor de helt små kan boltre sig i fred for de større børn, i bløde omgivelser, der inspirerer til sjov læring og hygge med mor og far. Alle aktiviteter er godkendte af Teknologisk Institut og stemplet af politimesteren. Der er gratis adgang til Monky Tonky Land for boende gæster i vores feriehuse.