Bestilling og betaling
Straks efter modtagelse af bestillingen, fremsender Lalandia® lejebevis pr. e-mail med link til onlinebetaling. Ved modtagelse af lejebevis indbetales 1. rate, svarende til 25% af lejebeløbet. Dette skal være betalt senest 48 timer efter bestilling af opholdet. Restbeløbet (2. rate) indbetales til Lalandia senest 30 dage før ankomstdatoen. Ved bestilling mindre end 1 måned før ankomst, indbetales hele lejebeløbet omgående. Indbetales totalbeløbet ikke som angivet ovenfor, er Lalandia berettiget til at annullere lejemålet og opkræve et reservationsgebyr på DKK 250,- pr. reserveret feriehus.
Bemærk: Minimumsalderen for lejeren er 18 år.
Kontrol af lejebevis
Ved modtagelse af lejebeviset er det lejerens ansvar at sikre sig, at periode og hustype er korrekt.
Afbestilling af lejemålet
Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst, betales et reservationsgebyr på DKK 250,- pr. reserveret feriehus. Ved afbestilling mellem 30 dage og 15 dage før ankomst tilbagebetales 50% af lejebeløbet. Afbestiller lejeren mindre end 15 dage før ankomstdagen tilbagebetales intet.
Ændring af reservation
Foretaget mindre end 15 dage før ankomst er at betragte som afbestilling.
Afbestillingsbeskyttelse
Ved bestilling af opholdet anbefaler vi, at I tegner en afbestillingsbeskyttelse. Afbestillingsbeskyttelsen bevirker, at lejebeløbet tilbagebetales ved afbestilling eller afbrydelse af opholdet på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Afbestillingsbeskyttelsen koster 5% af lejebeløbet og skal bestilles samtidig med opholdet. Begrundelsen for annulleringen/afbrydelsen af opholdet skal dokumenteres af læge, og lægeerklæring skal være Lalandia i hænde senest 7 dage efter afbestilling/ afbrydelse af opholdet. Når der er betalt afbestillingsbeskyttelse, og opholdet afbrydes, så betales det resterende beløb forholdsmæssigt tilbage.
Force majeure
Lalandia kan aflyse eller afbryde lejemålet på grund af force majeure, hvorved forstås krig, optøjer, strejke, lockout, olie- og benzinrationeringer, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer eller lignende hændelser. Ved force majeure er Lalandia forpligtet til snarest at underrette lejeren. Der tilkommer ikke lejeren nogen godtgørelse eller tilbagebetaling af indbetalte beløb.
Lejeprisen inkluderer
Rådighed over feriehuset og dets udstyr i lejeperioden, gratis adgang til Aquadome™, Monky Tonky Land og børneunderholdning samt slutrengøring ved afrejse. Der gøres opmærksom på, at enkelte feriehuse kan have udstyr ud over det, der er angivet i salgsmaterialer.
Rabatter
Kan ikke kombineres.
Ankomst og afrejse
Ankomst fra kl. 15.00.
Afrejse skal ske senest kl. 10.00.
Afrejse på grønne og gule søndage i 2010 kl. 11.00.
Placeringen af feriehuset
Ved lejemål i Rødby, kan placering af feriehuset først oplyses ved ankomst. Ved lejemål i Billund fremsendes information om vejnavn for feriehuset, kørselsvejledning og vejledning i brug af pinkode til hus og bomanlæg ca. 1 uge inden ankomst. Grupperejsende prøver vi så vidt muligt at placere i nærheden af hinanden.
Depositum
Ved skole-, sports- og grupperejser betales et depositum på DKK 1.500,- pr. feriehus. Depositum opkræves sammen med betalingen for opholdet. Dette beløb tilbage betales senest 2 uger efter afrejse, hvis der ikke forekommer mangler eller beskadigelser af feriehuset. Bemærk at der er specielle betingelser for skole-, sports- og grupperejser, som lederen skal underskrive og aflevere ved ankomst.
Rengøring
Den daglige rengøring foretages af lejeren.
Rengøringsrekvisitter findes i feriehuset.
Lejerens ansvar
Lejeren er forpligtet til at respektere de ordensregler, som gælder for feriebyen. Lejeren hæfter fuldt ud for feriehusets inventar. Mangler og beskadigelser påført af lejeren afregnes af denne ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt i lejeperioden af de øvrige beboere i feriehuset. Feriehuset må maksimalt bebos af det antal personer, der er angivet i prislisten. Der skal være en person over 18 år til stede under hele opholdet.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal fremsættes umiddelbart i Servicecentret i Lalandia. Krav om erstatning skal meddeles Lalandia skriftligt senest 7 dage efter afrejse.
Lalandia i Rødby - Miljøafgift
Du betaler for dit eget forbrug i feriehuset. Miljøafgiften dækker dit vand- og elforbrug samt renovation. Miljøafgiften beregnes ud fra elforbruget og afregnes ved afrejsen. Bemærk, at feriehusene er elopvarmede.
Lalandia i Billund - Energiafregning
Du betaler for dit eget forbrug i feriehuset. Miljøafgiften beregnes ud fra dit forbrug af el, vand og varme fra kl. 15.00 på ankomstdagen indtil check-out tidspunktet, og afregnes ved afrejsen. Bemærk, at feriehusene er opvarmede med fjernvarme.