Lalandia bidrager til Danmarks Indsamling

Lalandia har doneret gavekort til ophold, der skal hjælpe til at indsamle penge til verdens sårbare børn i forbindelse med årets Danmarks Indsamling på P3 og P4.

30. januar 2023

Vind et forlænget weekendophold – med adgang til Aquadome før åbningstid
På P4 kan deltagerne i Danmarks Indsamling vinde en forlænget weekend for op til 8 personer med adgang til Aquadome før almindelig åbningstid. Samtidig får de heldige vindere Guldarmbånd til aktiviteterne i feriecentret. Den samlede værdi for opholdet er 16.000 kr.

Lyt med i uge 5 – og på torsdag 2. februar kl. 10.00-11.00, hvis I gerne vil vinde et skønt weekendophold og opleve Aquadome før åbningstid.

Send op til 15 børn på ferie i Lalandia
I Danmarks Indsamling på P3 går præmierne direkte til sårbare børn. Lalandia har doneret et ophold, der vil gå til en hjælpeorganisation, som kan tage op til 15 børn med på ferie i Lalandia og give dem fælles oplevelser. Hvis bidraget fra lytterne når dagens mål, vil en gruppe børn, som har det svært i hverdagen, komme af sted til Lalandia. Lyt med 31. januar om formiddagen.

Lyt med i uge 5 når P3 og P4 sender Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling 2023 munder ud i et stort TV-show lørdag 4. februar, og Sara Bro, Ulla Essendrop og Katrine Muff er værter.