Adventure World

I vores nye Adventure World i Lalandia i Rødby venter timevis af leg, fart og adrenalinsus i et spændende indendørs univers for alle med sans for eventyr og action.

Adventure World åbner 6. juli.

25. maj 2026

Mærk suset i højderne
Overgiv jer til suset, når I springer ud fra højderne og lander sikkert på den gigantiske, bløde pude. Mon ikke I har lyst til at prøve én gang til? Adventure World byder også på endnu flere luftløjer. Højt oppe under loftet snor Sky Rider sig – aktiviteten kan sammenlignes med en svævebane, fordi I suser gennem luften, og banens seje sving minder om en rutsjebane. Vil I selv bestemme tempoet mod toppen, kan I også sætte den ene fod foran den anden på den 9 meter høje klatrevæg med spændende forhindringer undervejs.

Legende sjovt lasergame og Multi Ball Wall
Kald familien sammen og kast jer ud i vores lasergame. Hold godt øje med, hvor de andre gemmer sig – hvem har det store overblik og hvem får flest grineflip undervejs? Her gælder det om at være både snedig og hurtig, når I konkurrerer om point og gennemfører spændende missioner sammen. Spillet byder på masser af sjove øjeblikke med familien og fart over feltet fra start til slut. Glæd jer også til interaktive spiloplevelser på den digitale aktivitetsvæg: Multi Ball Wall.

Hvis krudtuglerne trænger til en lille pause efter sjove, actionfyldte oplevelser, står der aktiviteter klar til de yngste.

For små eventyrere
Selvfølgelig er der også plads til små gæster med stor eventyrlyst – de kan glæde sig til at prøve kræfter med det sjove klatretårn og suse ned ad rutsjebanen, mens resten af familien og de lidt større børn kan udforske de mere actionfyldte aktiviteter.

Nyd en pause
Sæt jer godt til rette i vores nye spisested og tag en lille pause fra de actionfyldte aktiviteter. På menukortet finder I sprøde empanadas, saftige spyd, friske salater og farverige smage, der fuldender oplevelsen med et strejf af eventyr, varme og sydamerikansk stemning for hele familien.

Adventure World er skabt som et actionfyldt univers i Lalandia i Rødby, hvor der er plads til både tempo, grin og hyggelige stunder.