Gedefold i Lalandia i Søndervig

De populære klappegeder, som mange kender fra Lalandia i Billund og Lalandia i Rødby, kommer nu også til at sprede glæde og smil i Lalandia i Søndervig.

20. juni 2023

På eventyr i gedefolden
Den lille gruppe geder er i fuld gang med at undersøge den spændende gedefold, det grønne græs og de søde børn, der kigger ind til dem. Gederne er vant til mennesker og elsker at hilse på både store og små. Placeringen af gedefolden ved feriehusområdet betyder at mange passerer gedefolden, og de sjove geder har hele tiden noget nyt at holde øje med.

Planlagt ferie til vinter
Selvom gederne lige er flyttet ind, har de allerede en ferie i kalenderen. For at skåne gederne fra de laveste temperaturer og vinden, kommer de på ferie i vinterhalvåret. Så snart foråret melder sig med en mildere vind og lunere temperaturer, vender klappegederne tilbage til gedefolden i Lalandia i Søndervig.

Kig forbi og hils på de sjove nytilkomne sammen med familien.

  • Velkommen til klappegederne, Lalandia i Søndervig
  • Velkommen til klappegederne, Lalandia i Søndervig
  • Velkommen til klappegederne, Lalandia i Søndervig
  • Velkommen til klappegederne, Lalandia i Søndervig