Lalandia har vundet Børn i Byen prisen ”Årets familieophold”

Danmarks største guide til børnefamilier, Børn i Byen, har igen uddelt priser til de virksomheder og personer, som gør det allerbedst for de danske børnefamilier. Og Lalandia var på listen over prismodtagere.

08. november 2023

Så skete det igen …
Igen i år løb vi af sted med en Børn i Byen Pris, og hvor det sidste år var prisen for ”Årets Actionoplevelse” vi ikke kunne få armene ned over, kunne vi i weekenden stolt tage imod prisen for ”Årets Familieophold”.

Optimale betingelser for børnefamilier
Børn i Byen Prisen gives i 17 forskellige kategorier, og fællesnævneren for modtagerne er, at de har skabt optimale betingelser for Danmarks børnefamilier. Det gør os stolte at modtage en pris på den baggrund, ikke mindst fordi det er vores gæster, der har stemt.

Hvorfor Lalandia?
Som noget nyt i år har det været muligt at begrunde sit valg i de enkelte kategorier, og vi har fået lov til at se eksempler på begrundelser for at stemme på Lalandia. Og I kan også læse med:

Fordi hele familien kan nyde hinanden væk fra hverdagen.

Lalandia har bare det hele! Fart på i Aquadome og Monky Tonky Land, afslapning i de skønne feriehuse, hvor der rigtig er tid til at slappe af efter en aktiv dag.

Rig mulighed for både motion og hygge, sjov og spas.