09. november 2026
Optimale rammer for sjov og nærvær
Prisen uddeles af Danmarks største guide til børnefamilier, Børn i byen, og "Årets familieophold” gives til en feriedestination, der skaber optimale betingelser for en børnevenlig ferie i Danmark. Hvad enten det er de vilde sus i Aquadome, de sjove stunder i Monky Tonky Land eller den hyggelige familietid i feriehusene, arbejder vi altid på at gøre jeres ferie uforglemmelig og skabe tid til nærvær og glæde.
En stor highfive fra vores gæster – tusind tak
At vinde en pris er altid fantastisk, men denne her betyder noget ganske særligt for os. Det er nemlig jer – vores fantastiske gæster – der har været med til at sikre os den flotte titel, endda i et felt af stærke konkurrenter.
Prisen er en kæmpe highfive og en anerkendelse, der spreder stor glæde og stolthed hos alle medarbejdere i Lalandia. Den viser, at de rammer og oplevelser, vi hver dag brænder for at skabe, betyder noget særligt for vores gæster.
En kæmpestor tak til alle jer, der har taget jer tid til at stemme på os.
Med prisen i hånden glæder vi os endnu mere til at byde jer velkommen til flere ferier fyldt med vandplask, grin, familiehygge og små øjeblikke, der bliver til store minder.