Nyhed: Tesla Supercharger station

Nu er det blevet endnu hurtigere at oplade elbilen, når I besøger Lalandia i Søndervig. På parkeringspladsen ved hovedindgangen stråler 12 Supercharger ladestandere om kap med solen.

10. april 2024

Åben for alle elbiler
Teslas V4 Superchargers har et 3 meter langt CCS-kabel, der nemt kan tilsluttes enhver elbils ladeport. Alle elbiler kan nyde godt af op til 250 kW opladningshastighed, mens en Tesla kan lade en rækkevidde på op til 275 kilometer på 15 minutter. Andre elbiler bruger Teslas mobilapp til at starte og afslutte opladning, og nemt betale for opladningen.

Dannebrog og fjerde generationsteknologi
En af de nye ladestandere bærer Dannebrog, som markerer at standeren er nummer 500 af sin slags i Danmark. Stationen er en af de første Supercharger-stationer med fjerde generationsteknologi, også kaldet V4, i Danmark.

Få det bedste ud af ladetiden
Det er oplagt at udnytte tiden, hvor bilen holder stille og bliver klar til turen hjem eller en udflugt i nærområdet ved Lalandia. Slip børnene løs på den store legeplads ved hovedindgangen, og hent skøn baristakaffe og lækre snacks til køreturen på Espresso House.

  • Få det bedste ud af ladetiden
  • Få det bedste ud af ladetiden
  • Få det bedste ud af ladetiden