Velkommen til den nye hundeskov i Lalandia i Billund

I Lalandia har vi skabt en helt ny og spændende oase for vores firbenede venner – en indhegnet hundeskov for både små og store hunde.

04. juli 2023

Opdelt hundeskov
Den ene del af hundeskoven er dedikeret til små hunde, hvor de kan boltre sig og lege på egne præmisser. Den anden del er til de store hunde, som kan strække benene på en løbetur rundt i skoven.

Agility-legeredskaber til ekstra sjov
Vi ved, hvor meget vores nysgerrige, firbenede venner elsker at udfordre sig selv. Derfor har vi opsat legeredskaber til agility i hundeskoven, som kan udfordre hunden både fysisk og mentalt – og samtidig har den det sjovt med sin familie.

Vi glæder os til at se en masse glade hunde og deres ejere i Lalandia Hundeskov.

I finder hundeskoven ved feriehusområdet i Lalandia.

Husk, jeres hund skal være under opsyn i hundeskoven.

  • Opdelt hundeskov
  • Opdelt hundeskov